Får du den mad der er god for dig? Er du sikker?

Jeg havde for noget tid siden en klient, som klagede over træthed. Trætheden gjorde hende mere sårbar overfor kritik, fik hende i dårligt humør, hvilket bl.a. gik ud over hendes børn og trætheden havde en negativ indflydelse på hendes aktivitetsniveau. Hun oplevede at hun havde fået nemt ved at tænke tanker der handlede om at hun nok ikke var helt OK, når hun nu var så træt og at hendes selvtillid desuden havde fået et knæk.

Vi talte om, hvilke tanker hun sådan gik og gjorde sig i løbet af dagen eftersom en negativ tankevirksomhed kan have en særdeles stor indflydelse på ens energiniveau. Jeg gik hende på klingen og kunne konstatere at der ikke lige lå noget stort her der kunne retfærdiggøre denne træthed.

Jeg kom så ind på hendes kost og hun svarede at hun synes hendes kost var fin. Det var jo det hun havde spist i mange år, så det kunne hun ikke se nogen grund til at det skulle være.

Jeg borede lidt og fandt bl.a. ud af at hun især var træt på bestemte tidspunkter af dagen og med lidt detektivarbejde fandt jeg ud af at disse tidspunkter indeholdt hvede-, sukker- og mælkeprodukter, f.eks. i form at brød, yougurt og slik.

Jeg fandt også ud af at hun, for at være sund, spiste mad som hun faktisk ikke brød sig synderligt om. For at være sund og måske tabe sig lidt havde hun besluttet at indføre råkost som en del af sit liv. Fornuftigt nok, ville mange sige – det er jo grønstager og det skal vi alle have. Der er bare det at vi ikke alle sammen er ens. Nogle mennesker er til rå grøntsager, andre til tilberedte.

Jeg spurgte hende om hun, i en periode, kunne tænke sig at droppe hveden, sukkeret og mælkeprodukterne og eftersom hun var led og ked af at være træt gik hun med til det. Desuden opfordrede jeg hende til at undersøge ernæring – f.eks. finde ud af, hvilken metabolisk type hun var eller hvilken type hun var ifølge ayurveda.

Hun kom tilbage nogle måneder senere og fortalte glædestålende at hun havde det så godt. Hendes energi var vendt tilbage, hun havde fået sit selvværd og sin selvtillid igen, havde generelt meget mere overskud og kunne tackle hverdagens situationer meget bedre.

Hvad havde hun så gjort?

Hun havde ved afprøvning fundet ud af at der var bestemte fødevarer der sløvede hende og hun besluttede at droppe disse elementer mere eller mindre permanent.

Hun havde desuden fået lavet forsk. undersøgelser og fundet frem til at hun havde bedst af tilberedte grøntsager og frugt og hun NØD at spise sine ’grønne’ tilskud hver dag – tilberedt og med respekt for sin fordøjelsestype og sig selv.

 

Hvordan

Giver din mad dig energi? Hvis ikke, så kan du hente et bedre helbred ved at undersøge dig selv og din fordøjelse.

·          Er der bestemte tider på dagen du bliver tappet af energi?
·         
Mærk, hvordan du har det når du har spist noget bestemt.
      Bliver du energisk eller sløv?

·         
NYDER du din mad eller spiser du den fordi du skal? Det er
      vigtigt her at skelne mellem trøstespisning og så det der regulært
      er godt for dig. Sukker og søde sager er meget ofte trøstespisning.

·         
Er der f.eks. bestemte typer kød du har svært ved at fordøje?
·         
Skal du have dressing / sovs på din mad eller foretrækker du
      den ’on the rocks’?

·         
Bliver du oppustet af noget mad?
·          Fungerer din mave (min. 1 x daglig)?

Begynd at være opmærksom på, hvad de forsk. mad typer gør ved dig og dit humør og dit energiniveau og du har nøglen til mere glæde og energi. At spise mad som du ikke holder af eller ikke kan tåle er det samme som at sige til dig krop ”Jeg kan ikke lide dig, derfor får du noget der ikke er godt for dig”.

Giver du DIN krop kærlighedserklæringer?

 

 

 

 

Andre siger…

”Du lytter intenst og gør opmærksom på, hvad jeg siger, hvilket hjælper til forandring…”

Heidi Borg, Massør

 

 

 

 

 

Har du også brug for assistance?

Du kan også få assistance til at få løst dit problem. Kontakt mig på 3122 1918 og hør mere.

Denne udgaves bekræftelse

”Jeg nyder at spise mad der er god for mig og som giver mig et godt helbred”

 Værd at vide

© Jeg pusler med ideen om at lave en workshop / et kursus med fokus på drømmejob og arbejdssituation. Ville det være noget for dig? Send mig gerne et par ord om, hvad du kunne tænke dig mht. kursus / workshop. Måske bliver det lige DIT indlæg der bliver gennemført.

 

Jeg håber at mit nyhedsbrev har givet dig et lille pusterum og lidt inspiration. Og så er der kun tilbage at ønske dig et pragtfuldt helbred, indtil vi er i kontakt igen.

De bedste hilsener med ønsket om, at du giver dig selv den bedste næring
Eila

 

Det er mit ønske at du finder inspiration og glæde ved dette nyhedsbrev. Du er velkommen til at videresende nyhedsbrevet i sin helhed, til dem du mener, kunne have interesse i det. Du kan også få det sendt direkte til din mailbox, hver gang det udkommer. Hvis du vil tilmeldes nyhedsbrevet, kan du klikke her.

 

© Eilas. Alle rettigheder forbeholdes.
Yderligere oplysninger om kurser, foredrag og individuel samtale finder du på www.eilas.dk.
Afmelding af nyhedsbrevet kan ske ved at maile til info@eilas.dk.

Eilas

31 22 19 18 – Email: info@eilas.dk – Web: www.eilas.dk